Coventry-spiller med stikpille til Manchester United: Fin lodtrækning
Coventrys rejse i FA Cup fortsætter. Efter at have været bagud, kom Championship-mandskabet stærkt tilbage med en 3-2-sejr mod Wolves på Molineux i weekendens kvartfinale. I semifinalen af den ikoniske pokalturnering venter så Manchester United.
Og her er Coventry ikke uden chancer.
Sådan lyder det fra en af klubbens spillere Milan van Ewijk.
– Lodtrækningen er fin.
LÆS OGSÅ:
Klopp gik grassat: Nu reagerer Christian Eriksen
Trods triumf: ‘Erik ten Hag er færdig i Manchester United’
De vil hente Sancho – men der er en forhindring
– Mod Manchester City ville man stort set ikke have nogen chance. Med al form for respekt, så er Manchester United en topklub, men de har også kampe, hvor det ikke er gået dem godt, siger van Ewijk i et interview med Ziggo Sport ifølge Sport Bible.
Semifinalen mellem de to mandskaber spilles på Wembley enten 20. eller 21. april.
Det er første gang siden 1987, at Coventry når så langt i FA Cuppen. Her slog man Tottenham i finalen med 3-2 efter forlænget spilletid.
Skulle det lykkes Coventry at besejre Manchester United i semifinalen på Wembley, venter enten Chelsea eller Manchester City, der spilles på samme stadion.
Foruden Wolves, slog Coventry også Oxford United, Sheffield Wednesday og Maidstone i løbet af turneringen.
Mark Robbins’ mandskab ligger i øjeblikket nummer ni i Championship, hvor der er fire point op til klubberne inden for play-off-zonen, og så har man tilmed en kamp i hånden.