Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roy Keane om Manchester United: Det er en skræmmende statistik

Af Emil Plovgaard
03.03.2024 Kl. 19:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United tabte for 11. gang i denne Premier League-sæson, da Erik ten Hags mandskab tabte med 3-1 i søndagens Manchester-derby mod Pep Guardiolas Manchester City.

Marcus Rashford bragte ellers United tidligt foran i kampen, men det var ikke nok til at sikre sejren på Etihad Stadium.

Tre mål i anden halvleg gjorde nemlig, at City i stedet snuppede sejren, og dermed er der for United 11 point op til Aston Villa, der indtager fjerdepladsen og et håb om at opnå adgang til det forjættede land i næste sæson i form af Champions League.

Den tidligere United-anfører Roy Keane har fortalt sin mening om kampen, og det er ikke behagelig læsning for Uniteds tilhængere.

LÆS OGSÅ:

For første gang i 69 år: Manchester City er Manchester United klart overlegne

xG på 0,00: Manchester United-statistik vækker opsigt

Imponerende: City-stjerne sætter Premier League-rekord

– De har tabt 11 ligakampe.

– Det er en skræmmende statistik. Det var drenge mod mænd i slutningen. De hægtede sig bare på og begik fejl. Det kunne have været fire eller fem (mål imod, red.).

– Jeg ønsker ikke at være alt for hård ved United, for City var fremragende. De viste, hvorfor de er forsvarende mestre.

– Dét, City gør, er at finde alle dine svagheder. Der er ikke noget sted at gemme sig. Det er ligesom en boksering. De sled dem ned.

– Statistikkerne viser, hvor dominerende Manchester City var. Haaland og De Bruyne var ikke på toppen, men så træder en spiller som Foden i karakter.

– Jeg tror mere, det handler om kredit til Manchester City end at være for kritisk ved Manchester United.

– Manchester United må sluge sin medicin i dag. Der er store spørgsmålstegn ved dette hold og manageren, siger Roy Keane til BBC Sport.

Erik ten Hags mandskab ligger efter søndagens nederlag på sjettepladsen i Premier League.

Læs flere nyheder om Manchester United.

Annonce