Medie: Liverpool-assistent i forhandlinger om stort job
Liverpools nuværende assistenttræner, Pep Lijnders, forlader også klubben til sommer, når Jürgen Klopp er fortid.
Dette har Lijnders allerede bekræftet.
Hvad der herefter skal ske er endnu uvist.
Men nu kan mediet talkSPORT løfte sløret for, at Lijnders er i forhandlinger om at blive Ajax’ næste manager.
LÆS OGSÅ:
Mohamed Salah forlader Liverpool: ‘Kontrakten er skrevet under’
Avis: Manchester United vil erstatte Ten Hag med italiensk toptræner
Medie: Manchester United lurer på 24-årig dansker
Skulle det blive en realitet, at Lijnders bliver Ajax’ nye manager, så vil han blive genforenet med den tidligere Liverpool-stjerne Jordan Henderson.
41-årige Lijnders ankom til The Reds fra FC Porto i 2014, og her arbejdede han sig op til at blive Klopps højre hånd.
Ajax er i gang med en af klubbens værste sæsoner nogensinde i Æresdivisionen, og klubben har allerede fyret én træner i løbet af indeværende sæson.
Sæsonen indledtes nemlig under ledelse af Maurice Steijn, men det varede kun frem til oktober, før han blev afskediget. En negativ klubrekord i form af fem point fra de første syv kampe var et facit under hans styre.
John van ‘t Schip, der blev hans afløser, har formået at rette op på tingene, men han er kun ansat på en midlertidig basis, og det ventes, at han bliver afløst til sommer.
Ajax har fortsat Conference League-fodbold på programmet, og her er man blevet trukket ud mod højtflyvende Aston Villa.
En lodtrækning, der ikke kunne have været dårligere for den hollandske storklub, medgav Van ‘t Schip.
– Selvfølgelig er der altid klubber, der regnes for at være stærke, og dem som må anses for at være svagere.- Jeg mener, at Aston Villa er det stærkeste hold (tilbage). De spiller i Premier League, hvor de ligger nummer fire og de går efter Champions League-fodbold, sagde den midlertidige Ajax-træner ifølge Voetbal International.
Læs de seneste nyheder om Liverpool her.