Skadet Liverpool-stjerne uenig med lægerne: Jeg hader det
Det er ikke spilleren selv, der bestemmer, om han er i stand til at yde et bidrag på banen eller ej. Den beslutning lægger hos klubbens lægestab, og det oplevede Dominik Szoboszlai i weekenden.
For her ville den ungarske midtbanespiller rigtig gerne have spillet Carabao Cup-finalen mod Chelsea. Selv mente han også, at han var klar til at spille efter sin skade, men det mente lægestaben ikke.
Derfor endte han med at se finalen fra tribunen på Wembley.
– De er påpasselige med mig. Hvis det havde været op til mig, ville jeg have spillet. Jeg hader det, og jeg hader ikke at spille. Jeg havde mange uenigheder med lægerne, sagde Szoboszlai til ungarsk tv ifølge Liverpool Echo.
Szoboszlais udtalelser kan måske indikere, at midtbanespilleren er klar til at spille i onsdagens FA Cup-kamp mod Southampton, hvor Liverpools midtbane er hårdt ramt.
For søndag forlod både Ryan Gravenberch og Wataru Endo Wembley på krykker. I forvejen er blandt andre Curtis Jones og Thiago Alcantara også ude med skader.
Vidste du det? Chelsea havde et yngre hold end Liverpool
Også Mohamed Salah og Darwin Nuñez sad på tribunen med Szoboszlai, men især Nuñez så ikke særlig skadet ud, da han forcerede et hegn og sprang ind på banen for at fejre sejren med sine holdkammerater.
Szoboszlai har ikke spillet i de seneste fem kampe for Liverpool. Hans seneste optræde var den 31. januar mod Chelsea i Premier League, hvor han scorede.
I hele 2024 har han misset ni ud af 12 kampe med skader for Liverpool.