Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Firdobbelt Champions League-vinder forlader United

Af Emil Plovgaard
23.02.2024 Kl. 15:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Raphaël Varane forlader Manchester United, når hans kontrakt med klubben udløber i slutningen af denne sæson.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

De Røde Djævle ønsker således ikke at aktivere en option, der ville betyde et års forlængelse, lyder det.

Nu står det klart: Han forlader Manchester United

Således forlader franskmanden, der har vundet Champions League fire gange, klubben til juni.

Manchester United kan dermed frigøre en stor del af lønbudgettet. Den tidligere VM-vinder indkasserer i omegnen af tre millioner kroner hver uge.

Varane skiftede til Manchester United fra Real Madrid for en aftale, der hævdes at have kostet 358 millioner kroner.

Han er startet inde i syv af Uniteds seneste ni kampe i Premier League. Inden da var han blevet henvist til bænken i ni kampe i træk.

Bekræftet: Højlund skadet – så længe er han ude

30-årige Varane øjner angiveligt et skifte til Saudi-Arabien, hvor han kan være på tærsklen til at blive forenet med Cristiano Ronaldo, som han har spillet sammen med i både Manchester United og Real Madrid.

I alt er det blevet til 86 kampe for Varane i United-trøjen med to mål til følge, hvor det seneste kom i forbindelse med åbningskampen mod Wolves i Premier League.

Det ventes, at Jarrad Branthwaite fra Everton er iblandt de spillere, som klubben har udset til at skulle overtage efter Varane.

De Røde Djævle har vundet fire kampe i træk i Premier League, og nu er klubben oppe på en sjetteplads, der dog ikke helt matcher klubbens ambitioner.

Læs de seneste nyheder om Manchester United her.

Annonce