Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mulig Tuchel-afløser: Bayern München tager kontakt til manager

20.02.2024 Kl. 13:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bayern München overvejer en ændring på klubbens trænerposition.

I øjeblikket florerer der rygter om, hvor sikker klubbens nuværende manager, Thomas Tuchel, reelt sidder i sit trænersæde, men ifølge flere meldinger får han som udgangspunkt lov til at forblive klubbens manager sæsonen ud.

Klubbens administrerende direktør, Jan-Christian Dreesen, støttede offentligt Tuchel forud for weekendens kommende opgør mod RB Leipzig.

Internt er situationen dog en anden, og ifølge Corriere dello Sport, har Bayern München identificeret førstevalget til at blive klubbens nye manager.

Der er således initieret kontakt til den tidligere Real Madrid-manager Zinedine Zidane, lyder det.

Samtalen skulle sågar være foregået, inden Bayern München tabte med 1-0 til Lazio i ottendedelsfinalen i Champions League.

Selvom Zidane er Bayern Münchens førstevalg, vides det endnu ikke, hvordan franskmanden selv vil forholde sig til et muligt jobtilbud.

Den franske manager er ad flere omgange blevet rygtet til både Manchester United og Juventus.

I juni 2022 fortalte han i et interview med Telefoot, at han gerne vil vende tilbage til trænergerningen.

– Kan jeg fortsat tilbyde noget som træner? Ja, mange ting, eller nogen, vil jeg da mene.

– Jeg vil gerne fortsætte i det karrierespor, for jeg har stadig lysten. Det er min passion. Jeg er 50 år gammel, veltilfreds og glad, og det er det vigtigste, lød det for knap to år siden fra Zidane.

Bayern München tabte i weekenden sin tredje kamp i træk, da det blev til et overraskende 3-2-nederlag til Bochum.

Inden da havde man tabt kampene til både Leverkusen og Lazio.

Men allerede inden nederlaget til sidstnævnte, pønsede Bayern altså på at erstatte Tuchel med en anden manager.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce