Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forlader Brighton: Skifter til Chelsea

Af Emil Plovgaard
20.02.2024 Kl. 12:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sam Jewell forlader Brighton, da han har accepteret en stilling hos Chelsea.

Således skriver førstnævnte Premier League-klub på sin hjemmeside tirsdag.

Jewell er dog endnu ikke blevet annonceret hos Chelsea, men det ventes, at han vil blive klubbens nye global scout.

Han kommer til klubben fra en stilling som rekrutteringschef hos Brighton.

Han kom til Brighton i 2022, da The Blues havde snuppet hans forgænger Paul Winstanley.

Efter sigende vil Chelsea allerede nu forsøge at snuppe Sam Jewell, fordi klubben er bange for, at Dan Ashworth vil forsøge at tage ham med til Manchester United.

Brighton har i løbet af de seneste sæsoner overhalet Chelsea, og det har i høj grad skyldtes klubbens rekruttering, hvor enkelte spillere har stukket ud.

Brighton befinder sig på en aktuel syvendeplads i Premier League med tre point ned til Mauricio Pochettinos mandskab på 10.-pladsen.

I 2022/23-sæsonen endte forskellen på de to mandskaber med at være 18 point, da sæsonen var færdigspillet til trods for Brightons noget færre ressourcer at arbejde med.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce