Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Musik kan få en positiv indflydelse på Chelseas sæson

19.02.2024 Kl. 20:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mauricio Pochettino mener, at musik kan ændre alt, efter at Chelsea-fansene sang Bob Marleys ‘Three Little Birds’ efter 3-1-sejren over Crystal Palace sidste mandag.

Her var The Blues ellers bagud, men klubben viste stor moral og kom fornemt tilbage i opgøret, som skulle vise sig at blive vundet ganske komfortabelt.

Anden halvleg på Selhurst Park blev udskudt, da kampens dommer Michael Olivers udstyr ikke virkede, som det skulle.

I mellemtiden lød der Bob Marleys hit fra 1977 over højttaleranlægget på stadion i Croydon.

Da kampen så småt kunne begynde igen, tog udeholdets tilhængere sangen med sig videre ind i kampen.

Anden halvleg skulle vise sig at udforme en sejr for Chelseas vedkommende via to gange Conor Gallagher og et enkelt mål af Enzo Fernández.

Pochettino fortæller, at det ikke er første gang, at musik spiller en positiv rolle.

– De (fansene, red.) var glade, ikke? De (Crystal Palace, red.) var ved at vinde kampen, og alt var positivt for os. Efter vi scorede ændrede fornemmelsen sig.

– Jeg var så fokuseret, at jeg ikke hørte sangen. Men efter kampen sang fansene sangen.

– Musik er så vigtigt for alle. Det kan ændre dit humør, din energi. Det kan ændre alt.

– For nogle spillere vil det kunne give bedre betingelser for at præstere eller mere energi. Vi plejede hos Southampton og i Tottenham, i slutningen af hver træningsøvelse, at placere en højttaler på midten af banen og lade forskellige spillere vælge forskelligt musik hver dag. Vi er nødt til at ofre os, men det gjorde vi også med musikken. Og spillerne var så glade.

– Det har vi endnu ikke gjort her, men måske kommer det. Musik er en af de mest vigtige ting i livet, siger Pochettino ifølge PA Sport.

Læs flere nyheder om Chelsea her.

Annonce