Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG og Barcelona var på plads: Lurer på Newcastle-stjerne

18.02.2024 Kl. 15:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle spillede 2-2 mod Bournemouth lørdag eftermiddag.

Her var to europæiske storklubber i form af Paris Saint-Germain og FC Barcelona til stede.

De holdt øje med Newcastles Bruno Guimaraes. Det skriver mediet HITC.

Guimaraes spillede hele kampen for Newcastle, som dog endte med et noget skuffende udfald.

26-årige Guimaraes er rygtet til større adresser, når klubberne tager hul på det kommende transfervindue til sommer.

Her er det også blevet berettet, at Newcastle muligvis skal sælge en af sine stjernespiller for at leve op til reglerne om økonomisk bæredygtighed i Premier League.

Newcastle kvalificerede sig i den forgangne sæson til denne sæsons Champions League, men klubben endte på sidstepladsen i sin gruppe, hvor man dog også fik behørig modstand fra Borussia Dortmund, Paris Saint-Germain og AC Milan.

I denne sæson får klubben dog noget mere svært ved at kvalificere sig til Champions League. Klubben er at finde på syvendepladsen med 12 point op til Aston Villa på fjerdepladsen.

Fra den kommende sæson er der en mulighed for, at femtepladsen i Premier League også giver adgang til Champions League. Det kræver dog, at England slutter iblandt de øverste to på nationalkoefficientranglisten. Her er både Italien og Tyskland over England på nuværende tidspunkt.

Guimaraes skiftede til Newcastle i vinteren 2022 for omtrent 350 millioner kroner, da han forlod Lyon.

Han var en af klubbens første store signings, og han er da også blevet en nøglespiller på Eddie Howes mandskab.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce