Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Xabi Alonso har truffet Liverpool-beslutning

18.02.2024 Kl. 12:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool er på jagt efter en afløser til Jürgen Klopp, efter at han fredag 26. januar meddelte sit exit efter denne sæsons afslutning. Her har Xabi Alonso været nævnt som den oplagte afløser.

Dermed slutter en æra på knap ni år, hvor Klopp og Liverpool sammen har vundet seks trofæer, herunder Premier League og Champions League.

Dermed vil Klopp få et betydeligt eftermæle på Anfield, når hans tid er ovre.

De amerikanske ejere, Fenway Sports Group, har angiveligt været orienteret om Klopps beslutning siden november, og dermed har man altså haft et par uger mere til at forberede sig på afskeden.

Alonso er storfavorit til Liverpool-jobbet qua hans forbindelser til klubben og fornemme resultater med Bayer Leverkusen. Spanieren er på vej til at føre Leverkusen frem mod klubbens første mesterskab i løbet af klubbens 119 år lange historie.

Liverpool møder dog konkurrence i forhold til at hente Alonso, heriblandt fra Bayern München.

Ifølge det tyske medie Fussball Transfers, bliver den tyske storklub dog skuffet.

Alonso har nemlig allerede lagt sig fast på sin beslutning og han læner meget mod at tage jobbet i Liverpool.

Offentligt giver Xabi Alonso dog ikke meget væk, hvor han først og fremmest sørger for at forsikre omverdenen om, at det sidste skridt nu skal tages med Bayer Leverkusen.

– Jeg er ikke i et øjeblik, hvor jeg kan tænke på det næste skridt. Jeg befinder mig et godt sted, jeg nyder det, og jeg mener, at det er det rette sted. Det er alt, jeg kan sige.

– Hvad der sker i fremtiden, ved jeg ikke, og det bekymrer jeg mig heller ikke om i øjeblikket, lød det tidligere på ugen fra Alonso til pressen.

Lørdag vandt Leverkusen med 2-1 ude mod Heidenheim, og dermed har klubben hele otte point ned til Bayern München, inden sidstnævnte skal spille ude mod Bochum i dag, søndag.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce