Officielt: Jürgen Klopp snupper pris
Jürgen Klopp har vundet prisen som månedens manager i Premier League.
Det oplyser Premier League på sin hjemmeside.
Klopp og Liverpool vandt i løbet af januar tre ud af tre kampe i Premier League. Det var samtidig en måned, hvor han annoncerede sin afgang som Liverpool-manager efter sæsonen.
Det blev til sejre mod Newcastle, Bournemouth og Chelsea, hvor man i samtlige kampe indkasserede 12 mål og blot lukkede tre ind.
Sejren mod Chelsea blev desuden sejr nummer 200 for Klopp i Premier League-regi. Det er der kun seks andre managere, der har formået.
Det er 10. gang i sin karriere som Liverpool-manager, at Klopp snupper prisen, men det er første gang siden maj 2021, at det sker.
Kun tre managere i Premier League har vundet prisen flere gange end den 56-årige tysker, og dem kan du se herunder.
Tidligere på dagen blev det desuden annonceret, at Liverpool-stjerne havde vundet prisen som månedens spiller i januar. Læs mere her.
Flest priser som månedens manager i Premier League:
- Sir Alex Ferguson, 27 gange
- Arsene Wenger, 15 gange
- Pep Guardiola, 11 gange
- David Moyes, 10 gange
- Jürgen Klopp, 10 gange
- Martin O’Neill, 8 gange
- Harry Redknapp: 8 gange
- Rafa Benitez: 7 gange