Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Av, av: Newcastle uden profil i flere måneder

15.02.2024 Kl. 22:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For fjerde gang i denne sæson er Callum Wilson blevet skadet. Denne gang er det en længerevarende skade, der holder angriberen ude. 

Den 31-årige angriber har nemlig pådraget sig en skade i brystet, som kræver en operation. Den kan ende med at holde ham ude i op til 12 uger. 

Sådan lyder meldingen fra The Athletic

Wilson blev skadet i den seneste kamp mod Nottingham Forest. Her forlod han banen med armen i en slynge lavet af spillertrøjen. 

Tidligere på sæsonen har han døjet med forstrækninger og en lægskade. Nu kan sæsonen i værste fald være meget tæt på forbi for englænderen, som har nået at lave syv mål i Premier League.

Generelt er skaderne væltet ned over Newcastle i denne sæson. Foruden Wilson har andre offensive profiler som Harvey Barnes og Alexander Isak også misset mange kampe. 

På nuværende tidspunkt er Isak fortsat ude, og det betyder, at Eddie Howe ikke har en reel 9’er til rådighed mod Bournemouth i weekenden. 

I stedet bliver det formentlig Anthony Gordon, som kommer til at spille som forreste angriber. Det er en position, som englænderen har indtaget flere gange i sæsonen. Han foretrækker dog klart at spille på en af kanterne. 

Newcastle jagter stadig en plads i Europa til næste sæson. Lige nu er The Magpies på syvendepladsen. Den placering vil formentlig give en plads i Conference League. 

Læs flere nyheder om Newcastle her.

Annonce