Medie: Chelsea vil igen på rov i Brighton
Moisés Caicedo, Robert Sánchez og Marc Cucurella har Chelsea alle hentet i Brighton de seneste år.
Men det er langt fra kun på spillerfronten, at Chelsea har været på rov hos Brighton. Flere af klubbens ledende folk i det sportslige setup er også hentet i Brighton.
Nu skriver The Telegraph, at Chelsea igen vil lænse Brighton for en rekrutteringschef.
Det er Sam Jewell, som Chelsea vil have fingrene i. Han kom til Brighton i 2022, da Chelsea havde snuppet hans forgænger Paul Winstanley.
Efter sigende vil Chelsea allerede nu forsøge at snuppe Sam Jewell, fordi klubben er bange for, at Dan Ashworth vil forsøge at tage ham med til Manchester United.
På nuværende tidspunkt har Chelsea endnu ikke forhørt sig hos Brighton. Ydermere har Sam Jewell heller ikke besluttet sig for, om han vil skifte til Chelsea eller blive i klubben.
Hos Chelsea vil han i givet fald ikke være rekrutteringschef. I stedet vil det efter sigende være rollen som global scout, hvor han kommer til at være ansvarlig for forhandlinger både på vegne af Chelsea og Strasbourg, som også er ejet af samme konsortium som The Blues.
Udover de førnævnte spillere og Paul Winstanley har Chelsea tidligere også snuppet Graham Potter og dataanalytikeren Kyle Macauley fra Brighton.
Læs flere nyheder om Chelsea her.