Mourinho afslører: Afviste kæmpe job
Gennem sin lange trænerkarriere har Jose Mourinho stået i spidsen for en række af de største klubber i Europa. Han har dog endnu aldrig været landstræner, men det skyldes ikke, at muligheden ikke har budt sig.
For det gjorde den tilbage i 2007, da han kunne være blevet landstræner for England. Han fortæller i hvert fald nu selv til Rio Ferdinands podcast FIVE, at han fik det jobtilbud.
– Jeg kunne være blevet landstræner. Jeg havde tilbuddet på bordet, siger Mourinho og forklarer, hvor han afviste det.
– Jeg havde altid landstrænerjobs som noget, jeg ikke ville nyde. Det var i 2007/08-sæsonen, og Hr. Capello fik jobbet.
I efteråret 2007 havde Steve McLaren ikke formået at sikre England en plads til EM-slutrunden i 2008. Han blev derfor fyret som engelsk landstræner. Det var herefter, at Mourinho tilsyneladende fik tilbudt jobbet.
På det tidspunkt var portugiseren klubløs efter at være blevet fyret hos Chelsea i september. I stedet endte han med stå uden arbejde i ti måneder, inden han blev ansat hos Inter.
For nuværende er Mourinho også arbejdsløs. For nylig blev han fyret hos den italienske storklub Roma.
Efter fyring: Mourinho sender stor sviner