Medie: Manchester United vil på rov i Championship
Manchester United arbejder på at hente fodbolddirektør Jason Wilcox fra Southampton til klubben.
Det skriver det normalt velinformerede medie The Athletic.
Klubberne forhandler endnu ikke, men Wilcox er en person, som der er meget høje tanker om på old Trafford.
52-årige Wilcox vil dog ikke blive ansat som fodbolddirektør i United, skulle det komme så vidt. I stedet er han udset til at skulle varetage rollen som den, der vil skulle underrette en kommende sportsdirektør.
Wilcox trak sig i januar 2023 tilbage som akademidirektør for Manchester City, inden han landede en stilling hos Southampton, som dengang var at finde i Premier League.
Spillere som Phil Foden, Rico Lewis og Oscar Bobb såvel som Cole Palmer, der nu spiller hos Chelsea, er alle produkter af Citys ungdomsakademi under Wilcox’ tid i klubben.
Sir Jim Ratcliffe fortsætter dermed med at gøre sit indtog hos Manchester United.
Tidligere har han hentet Omar Berrada ind som klubbens nye administrerende direktør. Han kommer til klubben fra Manchester City til sommer.
Læs flere nyheder om Manchester United her.