Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu bliver han fyret: Østriger overtager Premier League-job

15.02.2024 Kl. 08:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En ny trænerfyring er på vej i Premier League.

Crystal Palace har nemlig besluttet sig for at fyre Roy Hodgson.

Sådan skriver The Guardian.

Bestyrelsesformand i klubben, Steve Parish, mener, at der skal ny luft til, efter at klubben har vundet fire ud af de seneste 18 ligakampe.

Det har trukket klubben ned i en regulær nedrykningskamp, ligesom fansene i klubben ad flere omgange har luftet deres utilfredshed.

76-årige Hodgson kan meget vel blive erstattet af den tidligere Eintracht Frankfurt-manager Oliver Glasner, der er kørt i stilling til jobbet på Selhurst Park.

Palace har desuden forsøgt at lande Kieran McKenna fra Ipswich som klubbens nye manager, men det forsøg er mislykkes.

49-årige Glasner bliver derimod afløseren, tyder meget på. Han førte i 2022 Eintracht Frankfurt frem til triumf i Europa League. Inden da havde han stået i spidsen for Wolfsburg i to sæsoner, ligesom han også har erfaring fra østrigske LASK Linz.

Glasner har i de seneste dage været til samtale med Palaces sportsdirektør, Dougie Freedman.

Palace har endnu ikke en aftale på plads med Glasner, der dog er åben overfor jobbet.

Hodgson ventes dog at stå i spidsen for det Palace-mandskab, der mandag aften gæster Everton på Goodison Park.

Herefter er han nok fortid hos The Eagles.

Ifølge det britiske statsmedie BBC er det dog ikke sikkert, at Hodgson får den næste Palace-kamp med. Dermed kan en fyring være et spørgsmål om ganske kort tid.

Indtil videre har to managere fået sparket i løbet af denne sæson. Sheffield United har sagt farvel til Paul Heckingbottom og ansat Chris Wilder som hans efterfølger, mens Nottingham Forest afbrød samarbejdet med Steve Cooper og i stedet indsatte Nuno Espirito Santo.

Læs de seneste nyheder fra Premier League her.

Annonce