Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er det Toneys afløser? Brentford henter bomber i Belgien

14.02.2024 Kl. 20:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brentford henter Igor Thiago i Club Brügge.

Det skriver klubben på sin hjemmeside onsdag aften.

Thiago har skrevet under på en femårig aftale med The Bees, og der er option på yderligere 12 måneder.

Han fortsætter hos Club Brügge denne sæson ud, inden han skifter til klubben fra det vestlige London 1. juli i år.

22-årige Thiago begyndte sin professionelle karriere hos Cruzeiro i hjemlandet, Brasilien.

I marts 2022 skiftede han til det europæiske kontinent, da Ludogorets fra Bulgarien skrev under på en kontrakt med ham.

I sommeren 2023 skrev han under på en kontrakt med Club Brügge, og her har han bidraget til i alt 18 ligamål i denne sæson med sine 16 mål og to oplæg.

– Vi er meget tilfreds med, at vi har handlet proaktivt som klub. Stor kredit til Matthew Benham, Phil Giles og Lee Dykes for det hårde arbejde, de har gjort. Vi er foran kurven.

– Vi har hentet en nøglespiller til en nøgleposition. Thiago er en meget spændende angriber, som passer til rollen på vores hold. Han er hårdtarbejdende og en meget god pressende spiller. Han har også en fysisk tilstedeværelse, er god i feltet og kan bygge spillet op, lyder det fra Brentfords danske cheftræner, Thomas Frank.

Brentford ligger på 14.-pladsen i Premier League, og i weekenden gælder det Liverpool hjemme på Gtech Community Stadium.

Thomas Frank er desuden blevet kædet sammen med et stort job. Læs hans reaktion på det her.

Annonce