Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte med stikpille: Underligt at fejre fjerdeplads

14.02.2024 Kl. 13:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi skruer lige tiden tilbage til den 22. maj 2022.

Tottenham har vundet 5-0 på udebane mod Norwich og sikret sig fjerdepladsen i Premier League. Det gav samtidig også en plads i Champions League den efterfølgende sæson.

I store dele af Tottenham-lejren var der gang i en stor fejring, men ikke hos klubbens manager Antonio Conte.

– For mig var det virkelig underligt at fejre en fjerdeplads og en plads i Champions League. Ved afslutningen af den sidste kamp mod Norwich ringede jeg til min stab og sagde ”hør efter, bliv ikke vant til at fejre en Champions League-plads”. Jeg var meget tydelig, fortæller han i et interview med The Telegraph.

– Jeg sagde, at vi opnåede det maksimale. Fra niendepladsen til fjerdepladsen med alle de problemer, vi mødte, var et mirakel. Men vi fejrede det ikke som et mirakel, fordi jeg er vant til at vinde. 

Tidligere i sin karriere havde Conte vundet det italienske mesterskab flere gange, mens han også havde prøvet at vinde Premier League med Chelsea.

Gennem sin karriere som manager har italieneren mange gange fået skudt i skoen, at hans hold er pragmatiske og ikke særlig underholdende at se på.

Conte slår nu fast, at han ved, at det handler om at underholde tilskuerne. Han fastholder dog samtidig, at det er vigtigere at vinde end at spille underholdende.

– Hvis det endegyldige mål er at vinde ligaen og løfte trofæer, er det vigtigt at tilbyde tilskuerne underholdning. Men det er ikke nok kun at være et underholdende hold, hvis man vil vinde. Det ved jeg, fordi trænede topholdene, og de bad altid om at vinde. 

– For mig er det ikke muligt at arbejde for et hold, der kun underholder. Forventningen er altid, at man skal vinde. Jeg elsker min fortid, men på samme tid bringer man altid høje forventninger, og hvis man ikke vinder, har man fejlet. Den bedste mulighed er at underholde og vinde, siger den 54-årige italiener.

Læs flere nyheder om Tottenham her.

Annonce