Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Xabi Alonso har hemmelig plan på plads

13.02.2024 Kl. 21:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool-fansene havde nok forestillet sig, at det skulle blive en ganske rolig januar.

Det blev det da også på transfermarkedet. Men Jürgen Klopp meldte mod slutningen af måneden sit exit som manager for klubben fra den kommende sommer.

Dermed skal klubben på jagt efter en potentiel afløser, og her bliver særlig ét navn ved med at dukke op, nemlig Xabi Alonso.

Alonso har udrettet mirakler, siden han overtog jobbet hos Bayer Leverkusen i 2022. I denne Bundesliga-sæson er klubben ubesejret i 21 kampe.

Alonso synes at være det populære valg, og han har angiveligt længe haft en interesse i jobbet.

Det fortæller den spanske fodboldjournalist Guillem Balague, som tidligere har været ansat på BBC.

– Jeg vil fortælle dig en lille hemmelighed. Da han ankom til Bayer Leverkusen, sagde han til sin agent, at hvis det ikke gik godt hos Bayer Leverkusen, ville han vende tilbage til Real Sociedad.

– Men hvis det gik godt, ville han gerne til Liverpool, Real Madrid eller Bayern München.

– Lad mig tilføje Manchester City til den ligning, og så finder vi, hvor Xabi Alonso kan komme hen næste gang. Hvornår det sker, er et andet anliggende, siger Balague til The Football News Show.

Mens det taler til Liverpools fordel, at Alonso godt kunne sig selv som manager dér, så er det formentlig ikke rar læsning, at også Real Madrid- og Bayern-jobbet trækker i Alonso.

Hos Bayern München er Thomas Tuchel kommet under hårdt pres som følge af netop Alonsos fornemme resultater med Bayer Leverkusen. På Allianz Arena er det intet mindre end forventningen, at klubben snupper det tyske mesterskab. Hver sæson.

Real Madrid kan muligvis anse Alonso som den oplagte og naturlige afløser til 64-årige Carlo Ancelotti.

Mens mange anser Alonso som en ideel Liverpool-manager, så har den tidligere spiller i klubben, Danny Murphy, én bekymring ved spanieren. Læs mere her.

Annonce