Journalist: Bayern-stjerne kender til Liverpool-interesse
Leroy Sané har fundet fodfæste hos Bayern München i løbet af de seneste sæsoner. Fremover er det måske Liverpool, der bliver hans adresse.
Her har han udviklet sig til at blive en nøglespiller for den tyske storklub.
Thomas Tuchels mandskab halser dog noget efter Bayer Leverkusen på førstepladsen, som man lørdag aften tabte 3-0 til.
Sanés sæson hidtil har dog været fornem, da han har bidraget til i alt 21 mål.
Han går dog ind i sit sidste år af sin kontrakt med Bayern München til sommer, og derfor kan det være en god idé at indkassere penge for ham allerede til sommer, hvis parterne allerede nu ved, at aftalen ikke skal forlænges.
Liverpool lurer angiveligt i kulissen til at udnytte dette scenarie, og interessen er Sané bekendt med. Sådan lyder det fra Sport Bild-journalist Christian Falk.
Bayern kræver dog formentlig en anseelig sum for 27-årige Sané, der tidligere har boltret sig i Premier League.
Der kan vente Liverpool en travl sommer. Særligt, hvis Mohamed Salah forlader klubben til fordel for Saudi-Arabien, sådan som der er forlydender om.
Raphinha fra FC Barcelona har for nylig været som en mulig afløser for den egyptiske stjerne, men rygterne om Sané har været mere vedvarende.
Læs flere nyheder om Liverpool her.