Frosset ude: Nu siger han undskyld til Donny van de Beek
Donny van de Beek har endnu ikke formået at slå igennem hos Manchester United.
Derfor fik han i januar tilladelse til at skifte til Eintracht Frankfurt på en lejeaftale, som gælder sæsonen ud.
Det er dog blot blevet til tre optrædener i Bundesligaen for Van de Beeks vedkommende. Han kommer heller ikke til at deltage i Conference League i foråret.
Her er den hollandske midtbanespiller nemlig udeladt fra den trup, som manager Dino Toppmöller har sendt ind til UEFA.
Toppmöller er dog overbevist om, at van de Beek kommer til at få utallige chancer hos den tyske klub fremover.
– Han har kun spillet fire kampe de sidste to år, så det kommer ikke til at ske natten over.
– Men jeg har 100 procent tillid til hans kvaliteter, og han vil helt bestemt kunne hjælpe os i anden halvdel af sæsonen.
– Jeg har fortalt Donny, at jeg er ked af det, men jeg har også forklaret ham, hvad jeg forventer af ham.
Toppmöller er – forklarer han selv – imponeret over Van de Beeks reaktion. Sidste søndag nettede han en enkelt gang og lagde op til yderligere to mål i en intern træningskamp mod klubbens U21-mandskab.
– Det har vist mig, at han kan håndtere det godt.
– Han er klar til at tage hul på udfordringen, siger Toppmöller ifølge Bild.
Eintracht Frankfurt har en købsoption i aftalen med Donny van de Beek, som lyder på 11 millioner euro, svarende til 82 millioner kroner.
Læs flere nyheder fra Premier League her.