Avis: Så lang snor har Ten Hag hos Manchester United
Erik ten Hag er i det uvisse hos Manchester United, efter at nye folk har taget over på Old Trafford.
Kort før jul købte den britiske multimilliardær sig ind i klubben, da han overtog 25 procent af aktierne.
Imidlertid overtager han og INEOS dog ansvaret for den fodboldmæssige del af klubben, mens familien Glazer fortsat har lov til at operere inden for det kommercielle område.
En af de beslutninger, der skal tages stilling til som fodboldansvarlig, er hvorvidt træneren skal have lov til at fortsætte i jobbet.
Selvom Erik ten Hag har været under kraftig beskydning på det seneste, lader det ikke til, at hollænderen umiddelbart skal føle sig fyringstruet. Han får nemlig som minimum én sæson mere.
Klubledelsen anser nemlig Erik ten Hag som et tre-års-projekt, skriver lokalavisen Manchester Evening News.
Ten Hag er i øjeblikket inde i sit andet år af en tre år lang kontrakt med Manchester United, som han blev ansat på ved ankomsten i sommeren 2022.
Der er dog heller ikke meget, der tyder på, at en kontraktforlængelse er lige rundt om hjørnet.
Manchester United ligger på en sjetteplads i Premier League, efter at skuden på det seneste er vendt for klubben.
Klubben er dog allerede ude af både Carabao Cuppen og Champions League.
Læs flere nyheder om Manchester United her.