Eriksen-exit? Nu er afgørelse truffet
I løbet af de seneste dage er Christian Eriksen blevet sat kraftigt i forbindelse med et skifte til Galatasaray.
Klubben har rettet fokus på Eriksen, fordi der er brug for en midtbanespiller, og fordi danskeren lige nu ikke spiller meget.
Således har han slet ikke set banen i de seneste tre kampe for Manchester United. Men det bliver dog ikke på nuværende tidspunkt, at han forlader De Røde Djævle.
Nu kan Sky Sports således berette, at Eriksen bliver i klubben, og at en handel med Galatasaray altså ikke kommer til at ske.
– Christian Eriksen vil blive i Manchester United indtil slutningen af sæsonen på trods af intens interesse fra Galatasaray.
– Den danske landsholdsspiller er angiveligt glad for at være hos United. Han er fokuseret på resten af sæsonen.
Sky Sports rapporterer desuden, at Galatasaray også har haft et godt øje til en anden dansk midtbanespiller.
Den tyrkiske storklub har også kigget på Matt O’Riley, men Celtic-profilen er så dyr, at det med al sandsynlighed heller ikke kommer til at ske.
Det tyrkiske transfervindue lukker først den 9. februar.
Lige nu er Robin van Persie tilbage hos Manchester United. Her kan du læse, hvad det handler om.