Lige nu: Van Persie er tilbage hos Manchester United
Fra 2012 til 2015 spillede Robin van Persie for Manchester United, og nu er hollænderen for en stund tilbage hos den engelske storklub.
Det skriver The Athletic.
På nuværende tidspunkt er Robin van Persie i gang med sin træneruddannelse i UEFA-regi. For at dygtiggøre sig er han taget til Manchester United, der har åbnet dørene for ham.
Den 40-årige hollænder er i gang med sin Pro-licens, og det hollandske fodboldforbund kræver, at en del af uddannelsen hos en udenlandsk klub.
Robin van Persie rakte selv ud til Manchester United, og Erik ten Hag gav ham lov til at komme på besøg. Under sit besøg vil van Persie blandt andet tale med dele af trænerstaben hos Manchester United.
Han vil være i klubben indtil torsdag, hvor han også vil overvære flere træninger og lave workshops med Erik ten Hag, assistenttræner Mitchell van der Gaag og fodbolddirektør John Murtough.
I weekenden var han også til stede på Old Trafford, hvor han så Manchester United vinde over West Ham. Her befandt han sig også sammen med Sir Alex Ferguson, som var hans manager i 2012/13-sæsonen.
Den sæson blev van Persie topscorer i Premier League, og Manchester United vandt sit seneste mesterskab.
Siden 2020 har van Persie været ansat hos Feyenoord, hvor han lige nu er klubbens U18-træner.
Læs flere nyheder om Manchester United lige her.