Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Dét sagde Maupay til Walker

06.02.2024 Kl. 17:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pludselig kunne man på tv-billederne se, hvordan Kyle Walker var rasende over noget. Billederne fokuserede også på Brentford-spilleren Neal Maupay, men det var uklart, hvad der var sket.

Heller ikke efter kampen ville Pep Guardiola røbe, hvad der blev sagt. Manchester City-manageren tog ellers en snak med Maupay efter opgøret. 

Nu har Daily Mail imidlertid fået en mundaflæser til at finde ud af, hvad Walker sagde i situationen. 

– Jeg kommer til at slå ham ned, skulle Walker ifølge Jeremy Freeman have sagt til kampens fjerdedommer Stuart Atwell. 

Mundaflæseren kan nu også afsløre, hvad Maupay ifølge Walker havde sagt, der fik Manchester City-spilleren op i det røde felt. 

– Dommer, han talte om mine børn. Han talte om mine børn – ikke bare én gang, men to gange, mener Freeman at Walker sagde. 

Det fik Maupay til at bryde ind og afvise, at han havde sagt det. 

– Det er en løgn, det er ikke fair. Jeg lover dig det, lød det angiveligt fra Maupay. 

For nylig kom det frem, at Manchester City-spilleren er havnet i noget af et personligt stormvejr. 

Hans ægteskab er således gået i opløsning efter, at det er kommet frem, at han har fået et barn med en anden kvinde. Det var i forvejen den kvinde, som han også tidligere har fået et barn med. 

Walker forklarede selv om situationen i et interview, hvor han også afslørede, at han flyttede fra sit hus i Chesire. 

Han fortalte også, at han overvejede at skifte til Bayern München i sommer for at få det hele på afstand. 

Nu har Walker to børn med en kvinde, mens han har tre børn med sin kone, som derudover lige nu er gravid for fjerde gang. 

Læs flere nyheder om Manchester City her.

Annonce