Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transfer på vej? Storklub afgiver løfte til Christian Eriksen

05.02.2024 Kl. 21:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I går kunne vi berette om, at Galatasaray viser stor interesse for Manchester Uniteds Christian Eriksen, som man angiveligt er i forhandlinger med.

Vintervinduet i Tyrkiet lukker først på fredag, den 9. februar, og det ventes, at Galatasaray vil være aktive i de sidste dage af transfervinduet.

Her er fokus først og fremmest på Christian Eriksen.

Galatasaray har skrabet mere end 260 millioner kroner sammen på salg af Sacha Boey og Cédric Bakambu.

Det er penge, der kan blive sendt i retning af Christian Eriksen.

Den tyrkiske storklub har angiveligt afgivet et løfte til Christian Eriksen. Hvis ikke skiftet bliver en realitet denne vinter, vil klubben forsøge igen til sommer. Det skriver Fotomac.

Eriksen har kontrakt med De Røde Djævle frem til sommeren 2025, og derfor vil en transfer give mening til sommer, for det kan reelt være sidste mulighed for at få penge for danskeren, hvis ikke man kan nå til enighed om en forlængelse inden da.

Transfervinduet i England lukkede i den forgangne uge, og her foretog Manchester United sig ikke meget. Man skilte sig af med et par marginalspillere, primært på udleje.

Eriksen har blot startet inde i tre kampe i Premier League siden midten af november. Mange skader og Kobbie Mainoos opblomstring har været årsagen til den begrænsede spilletid.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce