Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afviste topklub i Premier League: Kan skifte til Real Madrid for 60 mio.

05.02.2024 Kl. 21:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Real Madrid har igennem tiden ladet flere af sine egne talenter forlade klubben.

Et af de talenter, der har forladt klubben igennem tiden, er venstrebacken Miguel Gutiérrez.

Gutiérrez forsøgte at spille sig på Real Madrids førstehold ad flere omgange, men i sommeren 2022 tog han imod Gironas tilbud om mere regelmæssig spilletid.

Den catalanske klub betalte i omegnen af 30 millioner kroner for Gutiérrez, mens Real Madrid samtidig fik indskrevet en tilbagekøbsklausul på 60 millioner kroner.

Den er dog først gyldig fra sommeren 2024.

Det er dog ikke kun Real Madrid, der kigger med. Ifølge den spanske sportsavis Marca, afviste spilleren i den forgangne sommer en unavngiven topklub fra Premier League, som bød omkring 186 millioner kroner på spanieren.

Mens Real Madrid har noget mere favorable vilkår, så kan andre klubber også købe Gutiérrez fri af kontrakten med Girona fra sommer af, når hans frikøbsklausul på 261 millioner kroner bliver aktuel.

Det er ikke første gang, spanieren afviser et tilbud, der kommer fra Premier League. Da Gutiérrez var 15 år gammel afviste han desuden Manchester United til fordel for Real Madrid.

De Røde Djævle tilbød angiveligt en bedre aftale, men den dengang 15-årige venstre back ville ikke forlade den spanske hovedstad, hvor han havde drømme om at slå igennem på klubbens førstehold.

Gutiérrez har sammen med Girona været imponerende i denne sæson. Det er blevet til 22 kampe, et mål og tre oplæg for hans vedkommende i indeværende sæson.

Læs flere nyheder fra PLBOLD.DK her.

Annonce