Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-flop svarer vred fan: Så lad os spille 1-mod-1

05.02.2024 Kl. 20:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det kører ikke på skinner for Chelsea, som ikke har fået meget ud af de mange milliarder, klubben har brugt på nye spillere henover de seneste par år.

En af dem, der har haft svært ved at leve op til forventningerne er ukrainske Mykhailo Mudryk. Han ankom til Stamford Bridge i januar sidste år, og selvom han alene ikke bærer skylden, har det været meget en kaotisk periode for The Blues.

Kun i små glimt har vi set, hvad han egentlig er i stand til, når han rammer sit højeste niveau. Ellers har opholdet mestendels været fyldt med svage præstationer.

Der var tydeligvis en Chelsea-tilhænger, der havde fået nok af den 23-årige ukrainers undervældende præstationer.

– Hvad fanden går der galt for dig?

– Har du glemt, hvordan man spiller fodbold?

– Det er ikke godt nok. Noget skal ændres. Lav nogle 1-mod-1-øvelser. Hver gang, du er på banen, spiller vi med en spiller mindre, skrev brugeren ved navn Fedor Sneaks til Mudryk i en personlig besked på Instagram.

Mindre end to timer efter, at The Blues led endnu et nederlag i Premier League – denne gang 2-4 på hjemmebane til Wolves – var der så svar fra Mudryk, viser korrespondancen, som Daily Mail er i besiddelse af.

– Så lad os spille med 1-mod-1. Vi kan spille om 10.000 pund (87.000 kroner, red.).

Mudryk har kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2031, så han har rigeligt tid til at omskrive hvilken historie, der skal fortælles om hans ophold i klubben.

I denne sæson er det blevet til fire mål og tre oplæg for Mudryk i 25 kampe for Chelsea på tværs af samtlige turneringer.

Læs flere nyheder om Chelsea her.

Annonce