Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt: Tottenham-stjerne spillede med malaria

04.02.2024 Kl. 21:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det var under dramatiske omstændigheder, at Mali lørdag røg ud af Africa Cup of Nations.

Et mål i det 90. minut og yderligere et mål i tillægstiden til Elfenbenskysten sendte malierne ud.

Landstræner Eric Chelle kunne ikke tro, hvad han så, og spillerne fra Mali var rasende efter kampen, og derfor omringede de dommeren.

Senere fortalte Chelle, at både Yves Bissouma fra Tottenham og Moussa Diarra fra Toulouse havde spillet kampe under turneringen på trods af, at de havde pådraget sig den alvorlige virussygdom malaria.

– Yves og Moussa led af malaria. Det viser blodprøverne.

– Det er ikke så alvorligt, for nogen, der er født i det vestlige Afrika er vant til malaria. Han (Yves Bissouma, red.) kunne spille, men det var anderledes med Moussa. Det var første gang, at han fik malaria, så han påbegyndte noget let træning.

– Vi tager disse ting med ro. Men der er ikke noget udbrud eller lignende, sagde Chelle til pressen.

Bissouma vil nu vende tilbage til Tottenham, og hvis han får lov til det, kan han være med mod sin tidligere klub, Brighton, i den kommende weekend.

Der er nu fire hold tilbage i Africa Cup of Nations, hvor vi snart tager hul på semifinalerne. Elfenbenskysten skal møde DR Congo, mens den anden semifinale byder på et opgør mellem Nigeria og Sydafrika.

Alle kampe fra turneringen kan ses på Viaplay.

Annonce