Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En personlig katastrofe: Ten Hag reagerer på skade til stjerne

04.02.2024 Kl. 17:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United fik en tiltrængt sejr, da Rasmus Højlunds fødselsdag blev fejret med 3-0 over West Ham.

Alt var dog ikke fryd og gammen for De Røde Djævle, for undervejs i kampen måtte Lisandro Martinez udgå med en skade.

Det så til at begynde med alvorligt ud, og det er det også. Det fortæller klubbens manager, Erik ten Hag.

Den hollandske United-manager har efter kampen kommenteret på Martinez’ skade.

– Det ser slemt ud. Vi er nødt til at vente og se og udpege det reelle problem. I øjeblikket er vi meget kede af det, og forhåbentlig er det ikke alt for slemt, men vi kan kun bede. Det ser ud, som om, han er ude med en skade i nogle uger igen, siger Ten Hag ifølge BBC Sport.

– Han er meget ked af det, meget skuffet. Vi er med ham. Det er en personlig katastrofe, siger hollænderen.

Meget tyder på, at Manchester United går en periode i møde, hvor Lisandro Martinez ikke kan deltage for klubben, men om det er uger eller måneder, det drejer sig om, skal nærmere undersøgelser nu afgøre.

2023 bød på to operationer for Martinez, og argentineren vil håbe, at det indeværende kalenderår ikke arter sig på samme vis.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce