Forventede startopstillinger: Arsenal - Liverpool
Der venter en brag af en Premier League-kamp søndag eftermiddag, når Arsenal og Liverpool tørner sammen på Emirates Stadium.
Klokken 17.30 er der kampstart til en topkamp mellem nummer et og tre i tabellen, og der er meget at se frem til.
Arsenal har således noget at revanchere efter at have lidt et 2-0-nederlag på hjemmebane i FA Cuppens tredje runde for mindre end en måned siden.
Dengang var Arsenal det bedste hold på banen, men skarpheden manglede hos The Gunners. I stedet slog Liverpool til med to sene scoringer.
Til søndagens opgør må Arsenal undvære Thomas Partey, som er blevet skadet på ny. Derudover er Jurrien Timber også fortsat ukampdygtig. Samtidig er Takehiro Tomiyasu endnu ikke hjemvendt efter Asian Cup, hvor Japan er blevet sendt ud.
Hos Liverpool er fraværslisten lidt længere for Jürgen Klopp. Først og fremmest er stjernespilleren Mohamed Salah ude med en mindre skade. Også Joel Matip, Kostas Tsimikas, Stefan Bajcetic og Wataru Endo er ude. Heller ikke Thiago Alcantara er klar til at spille endnu, selvom han er tilbage på træningsbanen.
Derudover er der også tvivl om, hvorvidt Conor Bradley kommer til at være involveret. Lørdag bekræftede Liverpool således, at forsvarsspillerens far er død.
Også Darwin Nuñez er tvivlsom, sagde Jürgen Klopp på fredagens pressemøde.
Herunder kan du se vores bud på, hvordan Mikel Arteta og Jürgen Klopp stiller op til kampen.
Arsenal: Raya; White, Saliva, Gabriel, Zinchenko; Ødegaard, Rice, Havertz; Saka, Jesus, Martinelli
Liverpool: Alisson; Alexander-Arnold, Konaté, van Dijk, Gomez; Szoboszlai, Mac Allister, Jones; Jota, Gakpo, Diaz