Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pludselig blev pressemødet afbrudt: Klopp forstyrret af vigtigt opkald

02.02.2024 Kl. 20:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er i dag en uge siden, at Jürgen Klopp rystede fodboldverdenen, ved at meddele sit exit som Liverpool-manager fra den kommende sæson.

I dag, fredag, var han hovedpersonen til et pressemøde, hvor et af emnerne var det intense titelræs med Manchester City.

Som det er til sådanne pressemøder, lægger de fremmødte journalister tit deres mobiler på bordet så tæt som muligt på Klopp.

Og pludselig kom der et indgående opkald fra tandlægen til en journalist ved pressemødet. Det kom fuldstændig bag på tyskeren, der ikke kunne holde koncentrationen, mens mobilen bimlede og bamlede.

– Tandlægen ringer. Det er nok vigtigt, jokede Klopp.

– Åh, undskyld, det er faktisk ret vigtigt, lød det i et svar fra journalisten.

– Ja, tandlægen. Det kan jeg godt forestille mig, at det er, sagde Klopp på fredagens pressemøde ifølge Daily Mail.

Liverpool er i øjeblikket inde i en god gænde i Premier League, hvor der er fem point ned til Manchester City.

For nylig slog klubben Norwich med 5-2 for at nå femte runde af FA Cuppen, ligesom Chelsea også blev udstillet på Anfield og måtte tage hjem derfra med et 4-1-nederlag.

Næste udfordring venter så søndag, hvor det gælder Arsenal på udebane. De to klubber spillede i december 1-1 på Anfield. De to klubber mødtes også i FA Cuppen i den forgangne måned, hvor The Reds avancerede.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce