Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,2 milliarder: Manchester City jagter Bayern-duo

02.02.2024 Kl. 20:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ingen hemmelighed, at Manchester City er store beundrere af Bayern Münchens Joshua Kimmich.

Nu tyder noget dog på, at klubben fra den blå del af Manchester også vil gafle en af Kimmich’ holdkammeraer.

Kimmich går nu ind i det sidste halvandet år af sin kontrakt med Bayern München, og hans fremtid er endnu uvis.

Det ventes ikke, at den 28-årige Bayern-stjerne skriver under på en ny aftale med Thomas Tuchels mandskab. Dermed kan klubben potentielt blive tvunget ud i et salg af Kimmich til sommer, hvor der blot resterer et enkelt år af kontrakten.

Den tyske storklub kræver – trods den relativt korte kontraktlængde – 436 millioner kroner, hvis Kimmich skal forlade klubben.

Ledelsen på Etihad Stadium har dog også et godt øje til den offensive midtbanespiller Jamal Musiala, der muligvis tøver med at forlænge. Det skriver The Athletic.

Musiala har først kontraktudløb i sommeren 2026, men Bayern kan alligevel beslutte sig for at sælge begge spillere, lyder det.

Tidligere har det lydt, at der skal 759 millioner kroner til, hvis Musiala skal forlade den tyske storklub.

Dermed løber den samlede sum op i små 1,2 milliarder kroner.

Manchester City kan meget vel være på markedet efter flere midtbanespillere til sommer. Kalvin Phillips skiftede til West Ham på en lejeaftale i løbet af januar, og han ventes at forlade klubben på en permanent aftale til sommer, efter at Pep Guardiola ikke kan give ham, hvad han har brug for – nemlig minutter på banen.

Desuden er situationen omkring Bernardo Silva også uvis, og han har ikke lagt skjul på, at han godt kunne trænge til en ny udfordring.

Den snart 34-årige Kyle Walker kan også snart blive udskiftet. Her er det en fordel, at Kimmich også kan gøre sig på højre back.

Manchester City, der vandt en historisk treble i den forgangne sæson, indtager andenpladsen i Premier League med fem point op til Liverpool, der ligger nummer et.

Læs de seneste nyheder fra PLBOLD.DK her.

Annonce