Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: PL-klubber får millionbøder efter tumult

02.02.2024 Kl. 16:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

12 gule kort og to røde kort.

Det gik bestemt ikke stille for sig, da Brentford og Aston Villa tørnede sammen på Gtech Community Stadium den 17. december.

Thomas Franks tropper var foran 1-0 efter de første 45 minutter, men et rødt kort til Ben Mee i anden halvleg fik vendt kampen, og Aston Villa vandt 2-1.

Undervejs i opgøret opstod der flere gange tumult mellem spillerne, og det skete især efter Ollie Watkins’ mål til 2-1.

Her røg spillerne i totterne på hinanden, hvor Mathias Zanka Jørgensen blandt andet var involveret. Se billederne her.

Og de to klubber bliver nu straffet for ikke at kunne holde spillerne i kort snor.

Det engelske fodboldforbund har i dag bekræftet, at de to klubber har fået millionbøder.

Aston Villa har fået en bøde på £180,000, der svarer til 1.572.000 kroner, mens Brentfords lyder på 1.528.000 kroner.

Aston Villas bøde lød i første omgang på £225,000, som de appellerede og efterfølgende fik reduceret til £180,000.

Brentford fik også reduceret deres bøde fra £200,000 til £175,000.

Aston Villa skal i weekenden i aktion, hvor de møder Sheffield United på Bramall Lane, mens Brentford og Thomas Frank først skal i aktion på mandag. Her får de besøg af Manchester City.

Annonce