Medie: PL-angriber tæt på skifte til storklub
Transfervinduet i England er lukket, men det er det ikke i Tyrkiet, og derfor kan Galatasaray stadig handle.
Ifølge The Athletic arbejder den tyrkiske storklub lige nu også på at hente en offensiv forstærkning, og det er tæt på at lykkes.
Mediet rapporterer, at Fulham-angriberen Carlos Vinicius er på nippet til at blive udlejet til Galatasaray for resten af sæsonen.
Til allersidst i transfervinduet formåede Fulham at leje Armando Broja i Chelsea. Det betyder, at Vinicius nu er fjerdevalg i angrebet hos Marco Silvas tropper, og derfor kan han forlade klubben.
Den brasilianske angriber er blot startet inde i én Premier League-kamp denne sæson, selvom Raul Jiménez ikke just har imponeret for London-klubben. Også 22-årige Rodrigo Muniz er blevet foretrukket frem for Vinicius.
På nuværende tidspunkt er det tæt i toppen af den tyrkiske liga. Galatasaray er nummer to i tabellen efter Fenerbahce, men de to rivaler har lige mange point.
I Tyrkiet lukker transfervinduet også først den 9. februar, og Galatasaray har derfor god tid til at få gennemført lejeaftalen.
Den 28-årige angriber har kontrakt med Fulham til sommeren 2025.
Vi har samlet alle januarhandler – både tilgange og afgange – i denne artikel.