Højlund: Hvis de ikke gør det, skriger jeg af dem
Rasmus Højlund var igen kampafgørende, da Manchester United vandt 4-3 ude over Wolverhampton.
Den danske angriber scorede for tredje Premier League-kamp i træk og fik også assisteret Marcus Rashford.
Der skulle gå 15 kampe, før han kom på måltavlen, men nu er han inde i en god stime.
Efter aftenens kamp udtalte han følgende til pressen:
– Jeg mener, at der er et gammelt ordsprog om angribere, der lyder på, at når man først får scoret, så kommer de, siger Rasmus Højlund til TNT Sports.
– Det (målet, red) var lidt skrabet, men jeg skulle være der, og det var et godt indlæg af Shaw.
– Min rolle er at finde rum, hvor jeg kan være fri, og manageren vil gerne have mig til at gå til forreste område for at skabe plads bag mig. Det er meget vigtigt.
Efterfølgende bliver han spurgt ind til tilvænningen af Premier League-fodbold, hvortil han svarer:
– Jeg synes, det går en smule hurtigere, end hvad jeg var vant til i Italien. Man skal lige være et splitsekund hurtigere. Det skal man vænne sig til.
– Både fysisk og psykisk skal man være klar, inden man får bolden.
Sammenspillet med Marcus Rashford og Alejandro Garnacho ser også ud til at blive bedre, og den følelse har den danske angriber også.
– Det handler om tid. Jeg siger til dem, at hvis de afleverer, og jeg ikke er der, så kan de skrige af mig. Men hvis jeg er der, og de ikke afleverer, så kan jeg skrige af dem.
– Vi begynder at få en god kemi. Man kan se, at det begynder at se godt ud med mig, Marcus og Garnacho, lyder det fra Rasmus Højlund.
Rasmus Højlund scorede en høj karakter i vores karakterbog af kampen. Se den her.