Penge i kassen: West Ham vinker farvel til offensiv duo
West Ham sender to offensive spillere afsted på transfervinduets sidste dag.
Det melder flere journalister, heriblandt Florian Plettenberg for Sky Sports Germany.
Der er tale om Saïd Benrahma og Pablo Fornals.
I går kom det frem, at West Ham og Lyon var blevet enige om en lejeaftale omkring Saïd Benrahma, men han havde endnu ikke besluttet sig for, om han vil skifte.
Den beslutning har han taget nu, og han er rejst til det franske for at færdiggøre skiftet.
Lyon betaler angiveligt 37 millioner kroner for at leje ham resten af sæsonen, og den franske klub kan købe ham permanent til sommer for 90 millioner kroner.
Pablo Fornals forlader West Ham på permanent basis og skifter til Real Betis.
Ifølge Florian Plettenberg betaler den spanske klub i omegnen af 75 millioner kroner for den 27-årige spanier.