Klopps højre hånd forlader Liverpool: Nu forklarer han sig
I fredags kom det frem, at Jürgen Klopp forlader Liverpool ved sæsonens udgang.
I samme ombæring lød det, at også assistenttræner Pep Lijnders vinker farvel til Beatlesbyen.
I et interview med Liverpools officielle hjemmeside, har han nu sat nogle flere ord på afskeden med klubben.
– Det er ikke nemt at forlade sådan en klub. Men i livet skal det altid føles, som om, man gør det rigtige.
– Jeg skylder denne klub alt. De skylder mig ikke noget, siger Lijnders.
Lijnders reflekterede også over sit forhold til Klopp.
– Han er en ven, en bror, en ægte fodboldbror, synes jeg.
Lijnders forlader Liverpool med et ønske om at overtage styringen for et hold som manager.
– Jeg håber, jeg kan give de samme følelser og samme glæde til fans i fremtiden i en ny klub.
Han forklarer samtidig, at der er fuld fokus på de nuværende arbejdsopgaver frem mod sæsonafslutningen i maj.
Han er åben overfor de muligheder, der venter for ham.
– Jeg vil se, hvilke former for muligheder, jeg har, og hvilken klub, der virkelig ønsker mig, lyder det videre fra Lijnders.
Lijnders og Liverpool kan glæde sig over en ny sejr i Premier League, efter at man onsdag aften moste Chelsea med 4-1 hjemme på Anfield.
Læs flere nyheder om Liverpool her.