Muligt Guardiola-exit: Skal snakke med familien
Kan Pep Guardiola muligvis forlade Manchester City efter denne sæson? Muligvis.
Manchester City-manageren har kontraktudløb i sommeren 2025, hvor 2024/25-sæsonen vil være spanierens niende af slagsen på Etihad Stadium.
På et pressemøde blev Pep Guardiola spurgt ind til sin fremtid i klubben, og her ville han ikke udelukke, at denne sæson kan blive den sidste.
– Vi må se, hvordan spillernes adfærd er; om vi kan bibeholde vores standarder. Næste år er den niende sæson, og det er lang tid, siger Pep Guardiola.
– At forlænge sin kontrakt efter to sæsoner er ikke det samme som at forlænge efter ni sæsoner.
– Der er stadig lang tid til at kunne tage en beslutning, men lige nu har jeg det godt, siger Manchester City-manageren.
Pep Guardiola blive ansat i sommeren 2016 og har i dag stået i spidsen for The Citizens i 446 kampe og har et pointsnit på 2,33.
Det er blevet til fem engelske mesterskaber under spanierens ledelse siden 2016, hvor de blandt andet har vundet Premier League de sidste tre sæsoner.
Såfremt Manchester City vinder ligaen i denne sæson, vil de være den første klub til at vinde fire sæsoner i træk.
Udover de fem Premier League-trofæer har Pep Guardiola løftet 11 trofæer med Manchester City.