Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Crystal Palace henter første vintersigning

30.01.2024 Kl. 10:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Crystal Palace kan i dag byde velkommen til colombianske Daniel Muñoz.

The Eagles oplyser på klubbens hjemmeside, at Muñoz, der er hentet til fra belgiske Gent, lander en kontrakt frem til sommeren 2027 med option på yderligere et år.

Muñoz har spillet 23 A-landskampe for Colombia, siden han fik debut i 2021.

Han bliver Palaces anden colombianske spiller, da Jefferson Lerma også er derfra.

Muñoz’ primære position er højre back, og han står i denne sæson noteret for syv mål og to oplæg.

– Det er en fornøjelse at være her i så historisk og stor klub som Crystal Palace. Jeg er meget spændt, glad, og jeg kan ikke vente med at komme ud på banen.

– Jeg mener, det er en drøm, der er gået i opfyldelse, og jeg håber, jeg kan udføre opgaven, lyder det fra hovedpersonen selv.

– Vi er glade for at kunne byde velkommen til en spiller af Daniels kaliber og karakter.

– Han har erfaring fra det højeste niveau for både klub og land, og han besidder en imponerende evne til at gå frem i banen som back. Jeg er sikker på, at hans evner, atletisme og vedholdende bliver et stort boost for truppen for den resterende del af sæsonen og fremover, siger bestyrelsesformand, Steve Parish.

Annonce