Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Storklub har scoutet dansk komet mange gange

29.01.2024 Kl. 10:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De store klubber er begyndt at få øjnene op for, at Arsenal har en meget spændende dansk angriber i klubben. Chido Obi-Martin er således nu blevet scoutet en del gange af Dortmund. 

Det er meldingen fra transferjournalisten Fabrizio Romano, som dog også samtidig rapporterer, at der ikke er mere konkret til sagen lige nu. 

– Arsenal-vidunderdrengen er for nylig blevet sat i forbindelse med Dortmund. Selvfølgelig følger Dortmund altid talenter rundt omkring i verden. De kender knægten rigtig godt, og de har scoutet ham adskillige gange. Men ellers er der ikke noget, siger Romano til CaughtOffside.

Samtidig understreger transferjournalisten også, at Arsenal er rigtig glad for den danske angriber. 

– Han er en vigtig del af Arsenals fremtid, og der er ikke ved at ske noget lige med det samme. 

Tidligere har Dortmund lokket både Jadon Sancho og Jude Bellingham væk fra England i en tidlig alder. Intet tyder dog altså på, at Chido Obi-Martin er ved at tage samme tur. 

Den unge angriber har i denne sæson imponeret gevaldigt for Arsenals ungdomshold. Han har desuden også trænet med The Gunners’ førstehold. 

Vi har lavet en stor artikel om den unge dansker her, hvor du kan blive meget klogere på ham.

Faktaboks

Navn: Chidozie Obi-Martin
Alder: 16 år (født den 29. november 2007)
Højde: 188 cm
Position: Angriber

Annonce