Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Internettet reagerer på særlig episode: Højlund bør være syg af det nu

28.01.2024 Kl. 20:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En særlig episode, hvor Rasmus Højlund lader sine frustrationer gå ud over Alejandro Garnacho, går lige nu viralt på det sociale medie X.

Danskeren havde formået at lande i en glimrende position.

Men Garnacho ville ikke aflevere bolden. I stedet forsøgte han at afdrible en spiller fra Newport County.

Resultatet blev, at Garnacho mistede bolden, og at Højlund verbalt røg i flæsket på ham.

Internettet har naturligvis opfanget reaktionen fra Højlund, og her er mange på bølgelængde med danskeren.

– Højlunds reaktion over for Garnacho er mere end retfærdig, for han har været lort hele kampen, skriver en bruger på X.

– Højlund tabte lige hovedet og råbte efter Garnacho. Han har fået nok, lyder det fra en anden.

– Garnacho er god. Men fodbold handler ikke om, hvad man kan udrette som ene mand. Højlund bør være syg af hans selviskhed nu, mener en tredje.

Historien om, at holdkammeraterne ikke afleverer bolden til den 20-årige angriber med de danske rødder, er gået igen flere gange i denne sæson.

Det lykkedes dog den danske United-angriber at sende bolden i nettet til 4-2. Du kan se målet i videoen øverst i artiklen.

Højlund skiftede i den forgangne sommer til Manchester United fra italienske Atalanta. Handlen kan potentielt set løbe op i 625 millioner kroner.

Indtil videre står danskeren noteret for otte mål i 26 kampe i United-trøjen.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce