Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kryptisk Ten Hag om stjernes fravær: Den klarer vi internt

28.01.2024 Kl. 18:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Marcus Rashford var ikke til rådighed, da Manchester United søndag drog mod Newport i FA Cuppens fjerde runde.

Ifølge den officielle linje, som klubben har valgt, skyldes fraværet sygdom.

Men alligevel er der noget, som klubbens manager, Erik ten Hag, skal håndtere. Det fortalte han i et interview umiddelbart op til kampen.

– Det er et internt anliggende. Jeg vil håndtere det, lød det fra den hollandske manager ifølge Daily Mail.

I løbet af ugen blev Rashford angiveligt set feste i Belfast i Nordirland.

Det vil United ikke kommentere på, og herfra lyder det, at han er blevet hjemme på træningsanlægget Carrington for at træne – til trods for sin sygdom.

Tidligere på sæsonen tog Rashford del i en fødselsdagsfest kort efter, at United var blevet besejret af ærkerivalerne fra Manchester City.

– Jeg er bevidst om det, og jeg har talt med ham om det. Det er uacceptabelt. Det har jeg fortalt ham. Han har undskyldt, og så er det det, sagde Ten Hag tilbage i november.

Det er ikke kun Rashford, der er røget i den sorte bog under Erik ten Hags tid hos Manchester United.

Både Cristiano Ronaldo og Jadon Sancho har haft svært ved at indordne sig under hollænderen, og de er siden blevet presset ud af klubben.

Læs også historien om, dengang Manchester United trak sig fra FA Cuppen.

Annonce