Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sensation: Non League-klub videre i FA Cuppen

27.01.2024 Kl. 15:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Et sandt FA Cup-eventyr fortsætter.

Maidstone United FC er sensationelt videre i FA Cuppen efter en 2-1-sejr ude over Ipswich.

Maidstone United FC spiller til daglig i National League South, som er den sjettebedste række i England.

I dag gæstede de Ipswich på Portmand Road, og her vandt de sensationelt 2-1 over Championship-mandskabet.

Lamar Reynolds blev med et mål og en assist den helt store helt for Non League-mandskabet.

Statistisk set var det dog ikke gæsterne, der var det dominerende hold.

De havde blot 22 procent af boldbesiddelse, og det blev kun til to afslutninger – de var dog effektive og scorede to mål. Ipswich har til gengæld 38 afslutninger.

Ipswich havde en xG på 3,58, mens Non League-mandskabets lød på 0,85.

I første runde af FA Cuppen gik Maidstone United FC videre efter en 2-0-sejr over Chesham United, og i anden runde blev det til en 2-1-sejr over Barrow.

I tredje stod de over for Stevenage på hjemme, og her sluttede det 1-0 til Maidstone United FC.

Nu er FA Cup-sensationen klar til næste runde, hvor der er stor sandsynlighed for, at de skal møde et Premier League-mandskab.

Weekenden byder på en masse FA Cup-fodbold, og indtil videre er det kun Bournemouth og Manchester City samt Maidstone United, der har sikret sig en billet videre til næste runde.

Nu kan spillerne fra Maidstone United FC fejre sejren med øl i omklædningsrummet og se frem til søndag eftermiddag, hvor der bliver trukket lod til ottendedelsfinalerne.

Maidstone United FC er det 11. hold fra Non League, der klarer sig helt til ottendedelsfinalerne i FA Cuppens historie.

Sidst det skete var i 1977/78, da Blyth Spartans opnåede det samme.

INFOBOKS

Disse klubber har løftet FA Cup-trofæet flest gange

Arsenal – 14 trofæer
Manchester United – 12 trofæer
Chelsea – 8 trofæer
Liverpool – 8 trofæer
Tottenham – 8 trofæer
Manchester City – 7 trofæer
Aston Villa – 7 trofæer
Newcastle – 6 trofæer
Blackburn – 6 trofæer
Everton – 5 trofæer
West Bromwich – 5 trofæer
Wolverhampton – 5 trofæer

Annonce