Klopp er helt sikker: Vil ikke gøre som Sir Alex
I 2002 gik der – på samme måde, som der har gjort denne fredag – chokbølger igennem fodboldverdenen.
Her meddelte Sir Alex Ferguson nemlig sin beslutning om at forlade trænersædet hos Manchester United.
Det var dog en beslutning, han siden omstødte, og den legendariske skotte forblev som bekendt i trænersædet hos selvsamme klub helt frem til maj 2013, hvor otiummet kaldte.
Men et lignende scenarie kommer ikke til at finde sted i Jürgen Klopps tilfælde.
Det fortæller den 56-årige tysker, der er helt sikker på, at det til sommer er det rette at sige farvel til Liverpool efter knap ni år.
– Nej. Gjorde Alex Ferguson det? Nej, intet kan få mig til at skifte mening. Jeg har stor respekt for Alex, og jeg ved ikke, hvad der lå bag hans beslutning. Jeg har tænkt en masse over det, og på grund af vores forhold – mit med klubben – så har situationen været klar hele tiden.
– Jeg ønsker at vinde det hele i denne sæson, og jeg vil ikek skifte mening, selv hvis vi ikke vinder noget. Det er en beslutning, jeg har truffet, uafhængigt af vore resultater.
– Holdet er sat op til fremtiden. Når jeg siger Liverpool 2.0, så inkluderer det naturligvis ikke mig for de kommende 10 år, men holdet er der, og grundsøjlerne er til stede.
– Hvem end der kommer til roret, kan jeg ikke give en garanti om at vinde trofæer, men jeg kan give vedkommende en garanti om, at der spiller rigtig god fodbold, siger Klopp ifølge Daily Mirror.
Jürgen Klopp har desuden en særlig klausul i sin kontrakt med Liverpool. Læs mere her.