Klopp forklarer: Derfor er det et godt øjeblik at forlade Liverpool
Tiden er inde til, at Jürgen Klopp forlader Liverpool.
Når denne sæson slutter markerer det nemlig også et trænerskifte hos en af Englands største klubber.
Tyskeren har angiveligt selv truffet beslutningen om at forlade The Reds, der dermed skal på trænerjagt.
På et pressemøde fredag fortæller Klopp, hvorfor det giver mening at forlade Liverpool lige om lidt.
– Jeg ønsker at vinde alt i denne sæson, og hvis vi ikke vinder noget, så ændrer det ikke min holdning.
– Det er uafhængigt af resultaterne.
– Den største faktor er holdets udvikling. Vi har en god grundstamme at arbejde ud fra, og det er virkelig vigtigt. Det er derfor, det er et godt øjeblik at give det videre til en anden, siger Klopp på fredagens pressemøde ifølge The Telegraph.
Der spekuleres vidt og bredt i, hvem der kan blive Liverpools næste manager. En hemmelig klausul gør, at en topmanager nævnes som topkandidat.
Bookmakerne står dog også klar med en liste over, hvem der fra næste sæson overtager roret hos Liverpool. Læs mere her.
Klopp ankom til Liverpool i oktober 2015, og han når dermed knap ni år i spidsen for klubben fra den røde del af Beatlesbyen.
Liverpool er lige nu deltager i fire turneringer, og klubben indtager en aktuel førsteplads i Premier League med fem point ned til nærmeste forfølgere i form af Manchester City, Arsenal og Aston Villa. Førstnævnte har dog en kamp i hånden.