Klopp-afsked: Carragher er både taknemmelig og bekymret
Der gik store chokbølger igennem fodboldverdenen fredag.
Her meddelte Liverpool nemlig, at Jürgen Klopp ikke er at finde på klubbens trænersæde i den kommende sæson.
I sin klumme for The Telegraph udtrykker Jamie Carragher sin taknemmelig overfor Jürgen Klopp, ligesom han dog også er bekymret på klubbens fremtidige vegne.
– Da jeg fredag blev fortalt, at Jürgen Klopp ville træffe en stor beslutning, tænkte jeg umiddelbart på nyheden med glæde.
– Jeg troede, at han ville skrive under på en ny kontrakt, og at det var fremragende.
– Efter jeg så nyheden om, at han ville trække sig, sank mit hjerte. Jeg troede, at det var en falsk nyhed eller ond joke.
– Det er så nemt at glemme, hvor Liverpool stod, da Klopp ankom i 2015. Glem ikke, at han vandt Champions League, som klubben nærmest ikke havde optrådt i i et stykke tid. Vi var sluttet uden for nummer fem i alle – undtaget en – af de seks forgangne sæsoner inden Klopps ansættelse.
– Det faktum, at Klopp var i stand til at kæmpe med om titlerne så længe er, hvad der placerer ham sammen med Pep Guardiola som den bedste manager i verden.
– Min bekymring gælder på længere sigt – for ligesom med Dalglish og Shankly – så efterlader Klopp et stort vakuum. I øjeblikket er Klopp lig med Liverpool. Ingen i fodboldverdenen kan tænke om den ene uden den anden.
– At finde den rette mand til at styre Liverpool er så svært, som det overhovedet kan blive. At erstatte Klopp? Held og lykke med det, skriver Carragher i sin klumme for The Telegraph.
Han slutter sin klumme af med at nævne to mulige afløsere i form af Roberto de Zerbi fra Brighton og Xabi Alonso fra Bayer Leverkusen.
Læs flere nyheder om Liverpool her.