Åh nej: Chelsea-transfer kollapser
Jhon Duran er blevet skadet.
Dermed går han glip af muligheden for at skifte til Chelsea i løbet af indeværende transfervindue.
Det er Aston Villas manager, Unai Emery, der har bekræftet den triste nyhed torsdag.
– I sin sidste aktion mod Everton blev han skadet. Han er ikke tilgængelig i de kommende uger, siger Emery ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
Det er noget af en ntiten for Duran, der ellers blev sat i forbindelse med et skifte til Stamford Bridge.
Nu må en transfer dog vente til sommer, med mindre det lykkes Unai Emery at overbevise ham om, at der venter flere minutter hos Aston Villa i den efterfølgende sæson.
I 23 kampe for Aston Villa i denne sæson, har 20-årige Duran bidraget med fire mål og et oplæg.
Dermed må Chelsea vende blikket mod et andet transferemne, hvis det skal blive til mere aktivitet i løbet af vintervinduet.
Klubbens manager, Mauricio Pochettino, har dog understreget, at klubben ikke er desperate efter at handle ind.
Aston Villa skal derudover have lagt en plan for, hvordan Duran kan blive kampklar igen.