Vanvittig løncheck: Så meget får UEFA-præsident om året
Der er drama i UEFA denne tordag.
I dag har UEFAs tekniske direktør, Zvonimir Boban, valgt at opsige sin stilling, fordi han er lodret uenig med præsidenten, Aleksander Čeferin, der forsøger at lave reglerne om for sin egen stilling.
I øjeblikket lyder reglerne, at en person må have posten som UEFA-præsident i maksimalt 12 år.
Den regel vil Aleksander Čeferin have lavet om, så der ikke længere er nogen begrænsning.
Reglen på de 12 år blev indført for at undgå former for korruption, som man flere gange har set i UEFA-regi. Heriblandt Michel Platini, der var præsident fra 2007 og frem til 2015.
Men man kan godt forstå, at Aleksander Čeferin vil fortsætte på posten som præsidenten for det europæiske fodboldforbund. Han får nemlig en god hyre.
Ifølge nyhedsbureauet AP News tjener Aleksander Čeferin tre millioner dollars om året, der svarer til 20,5 millioner kroner.
Det er en månedsløn på 1,7 millioner kroner.
UEFA blev stiftet tilbage i 1954, og her var det faktisk en dansker, der fik det første job som UEFA-præsident.
Den daværende DBU-formand, Ebbe Schwartz, blev også præsident for europæiske fodboldforbund, hvor han var i rollen i otte år.