Wembley venter: Liverpool er finaleklar
Der venter en tur på Wembley for Liverpool i næste måned.
Det står klart efter en samlet sejr over Fulham i Carabao Cuppens semifinaler. Onsdag aften blev det 1-1 på udebane mod Marco Silvas mandskab.
Allerede tidligt i kampen bragte Luis Diaz udeholdet foran, og dermed lignede det en næsten umulig opgave for Fulham. Liverpool havde nemlig vundet det første opgør med 2-1.
Minutterne tikkede, og de to hold gik til pause uden flere scoringer efter en begivenhedsfattig første halvleg.
Efter pausen prøvede Fulham at presse på, men Liverpool var samtidig også farlige på flere kontraangreb. Begge hold havde muligheder for at score, men skarpheden manglede flere gange.
Alligevel lykkedes det Fulham at bringe spænding ind i opgøret igen, da Issa Drop udlignede til 1-1 med 13 minutter tilbage. Det lykkedes dog for Liverpool at køre en samlet sejr hjem til sidst.
Liverpool skal nu spille Carabao Cup-finalen mod Chelsea den 25. februar på Wembley. Finalen bliver en gentagelse fra 2022. Dengang vandt Liverpool 11-10 efter straffesparkskonkurrence.
Se Luis Diaz’ mål i videoen øverst i artiklen.
Læs flere nyheder om Liverpool her.